Samværdighed
Sammen kan vi bekæmpe ensomhed
Samværdighed er en aktivitet, der gerne vil nedbryde ensomhed og fordomme. Det er en 1:1 aktivitet, hvor vi matcher en deltager, der har en psykisk sygdom med en frivillig samværsven.
Den frivillige samværsven kommer med menneskeligt nærvær og en oprigtig interesse i at opbygge en relation, der kan være til gensidig glæde og opmuntring. Et delmål er at bygge bro fra den psykisk udfordrede samværsvens hjem til sociale fællesskaber udenfor hjemmet.
Man mødes som udgangspunkt 2 – 3 gange om måneden og bestemmer selv, hvad samværet skal indeholde. Det kan fx være:
- samtaler over en kop the/kaffe hos deltageren
- forskellige aktiviteter i deltagerens hjem såsom brætspil, kreative sysler eller kortspil.
- gå-/cykelture
- forskellige kulturelle events, man deltager i sammen (fx teater, biograf, koncerter)
Match bliver lavet ud fra både deltagerens og den frivilliges interesser og behov.
Kontaktperson for Samværdighed
Joan Frederiksem
Mobil: 9193 2929
E-mail: skive.samv@rodekors.dk